At blive forelsket i en Sugarbabe

”Du ved jeg ser andre, men…”

Den sætning ændrede mit liv, jeg ved godt det lyder dramatisk men det var det der skete. Hendes hånd ligger i min, min tommel nusser hendes håndryg, hendes hud er fin og blød og med et står rummet stille. Hun taler til mig men jeg hører intet, jeg trækker mig ind i mig selv og prøver at forstå den knude der vokser i mit bryst, jeg føler jeg er ved at blive kvalt og fjerner mit blik fra hende. Hun stopper med at snakke, jeg tror hun har opdaget at noget er sket, som helt bestemt ikke skulle ske.

Jeg sugardatede for at undgå at blive forelsket, jeg havde udviklet en række regler der i min optik skulle umuligt gøre at forelskelse skulle opstå. Jeg led under den illusion at jeg var på sikker grund, også med hende her, som jeg havde set et par måneder. Jeg vidste godt at hun for mig var noget særligt, men det var stadigt en relation som jeg så som værende midlertidig, min forvirring var total. Tanken om at hun så andre gjorde mig syg, jeg kunne ikke være i min egen krop.

Jeg har aldrig set sugardating som et sted for en monogam relation, jeg har aldrig bedt om eksklusivitet og jeg forventede vel nærmest at hende jeg så, også så andre, det gjorde jeg selv i ny og næ – både ”sugarbabes” og det der nu kunne falde af på en bytur. Derfor forstod jeg heller ikke hvorfor det generede mig så meget som det gjorde, jeg vidste godt hun så andre, men det at hører hende sige det højt – det gjorde mere ondt end noget jeg havde prøvet i mange år.

Samtalen vente tilbage, men jeg tror vi begge vidste at noget havde ændret sig lige der, hun vidste at det hun havde sagt var noget hun skulle lade blive i det usagte, og jeg at jeg havde ladet mig selv komme ud et sted hvor jeg ikke længere kunne bunde.

Normalt ville jeg have brudt relationen med det samme, ærligt sige at det her ikke gik, så ville jeg gå og hænge lidt med hovedet i et par dage, og derefter op på hesten igen, sådan forestillede jeg mig at jeg skulle håndtere det, hvis det skete. Jeg ved at hun også havde en fornemmelse af at ”det her må stoppe nu” og at hun endda overvejede at det var en beslutning hun var nødt til at tage for os.

Aftenen sluttede med at vi sagde farvel, begge med fornemmelsen af at det nok var sidste gang vi så hinanden. Jeg havde en meget lang køretur hjem, og da jeg nåede frem var jeg nået til at jeg ikke ville kontakte hende igen, og med forventningen om at hun heller ikke ville kontakte mig, ville det løbe ud i sandet.

Men sådan gik det ikke, dagen efter tikkede der en SMS ind fra hende og så en til. Vi fortsatte med at se hinanden, relationen var ændret og på vej til at blive noget mere, jeg oplevede et følelsesmæssigt inferno over de efterkommende måneder, men alt er indtil videre end lykkeligt, hvordan og hvorfor vil jeg gemme til et andet indlæg.

Pointen er at ingen er sikker, lige meget hvor hardcore man går efter at holde en relation simple, så kan man snyde sig selv – sugardating er i høj grad et spørgsmål om selvbedrag og illusioner, og når det bliver brudt, så kan helvedet bryde løs. Hos mig endte det lykkeligt og jeg vil glæde mig til at fortælle mere om det.